Min opvækst med musik på landet er nok mest lærkefløjt, køernes kalden og fars sang over traktorkørslen, i det omfang han kunne teksten, for ellers trallede han. Mors godnat-sange og sange omkring højtiderne; specielt adventssøndage var også en del af barndommen. Og så var jeg én af de få drenge der sang med, når der blev sunget i skolen.
På Landbohøjskolen var vi en klike, som holdt af at synge ved sammenkomster, og det samme kan siges for det Planteavlskontor, som jeg endte med at arbejde på i Aalborg. Og sangglæden er givet videre til mine 3 nu voksne børn, der alle har haft musikundervisning i Skørping Musikskole fra de var små.
Min erfaring med korsang var meget sparsom inden jeg startede på Skørpingkoret i 1999. Torsdag var ellers helliget motionsvolley, men lysten til at synge vandt over boldspillet.
Jeg blev foreslået tenorstemmen, og har forsøgt at finde den lige siden. I lange perioder i starten (specielt om foråret) tillod arbejdspres og familieliv ikke plads til korsang, men i de senere år har jeg deltaget mere stabilt og føler mig efterhånden mindre usikker på stemmen. At min nuværende kæreste Mona også synger i kor (Aalborgkoret Dorimus), gør at jeg har én at dele sangglæden med på hjemmefronten.
Det har været herligt at være med ved julekoncerter, forårskoncerter, Opera i kor, 4. juli arrangementer m.m. Koret bliver ledet fantastisk dygtigt og med lune af Søren, og Kristen sørger for overblikket med hjemmeside og nodestyring. Det er ganske enestående.