Olga flyttede til Rebild med mand og børn i maj 1979. Hun blev medlem af grundejerforeningen. Ved en fest i samme traf hun Runa Lauritzen, som fluks fik hende overtalt til at melde sig ind i Sørens ret så nystartede kor.
Olga havde tidligere sunget i skolekor i Wien, men uden brug af noder, som hun aldrig lærte. Hun var til Sørens store skuffelse således en ren novice, da hun blev optaget i det kor, som hun kom til at sætte stor pris på. Generelt synes hun, at koret har udviklet sig meget både kvantitativt og kvalitativt. Repertoiret er blevet tiltagende varieret med årene.
Hun synes det var et stort fremskridt, da koret efter 1982 fik et regelmæssigt samarbejde med Bælumkoret. Hun værdsatte Kragelund højt.
I de første mange år deltog hun regelmæssigt ved de regionale stævner, således også ved et NOFO-stævne i 1989. Koret havde reserveret pladser i toget. En herre havde indtaget én af disse. I en barsk tone anmodede hun ham om at forføje sig. Herren var – skulle det vise sig – stævnets instruktør. Herren var da Erling Kullberg. Den episode er også beskrevet i Qvistorffs Tidsbilleder der synger.
Hun har ikke deltaget i ret mange landsstævner. Hun fremhæver ét – nemlig Haydns Skabelsen, som blev opført i Viborg Domkirke den 4. oktober 2009. Hun havde forinden overvejet at ophøre med korsangen, men den oplevelse ville hun ikke gå glip af. Hun havde sunget 1. og 2. del af samme værk i 1988.
Olga har kun været med én gang på venskabsbesøg i Båstad i Norge. Deltog i et Nordklangstævne, der blev afholdt i Herning. Har ikke været til noget Danebodstævne. I de senere år har de ugentlige øveaftner til fulde dækket hendes behov.
Har ikke savnet flere sociale tiltag. I en længere årrække er hun og enkelte andre kvindelige kormedlemmer samledes hos Runa i timerne op til øveaftenen – primært for at nyde et godt måltid, tilberedt af Runas mand Jørgen.
Hun har i mange år været aktivt medlem af marionetteatret. Nu fylder også golfspillet meget i hendes tilværelse.