Jeg har været medlem af Skørping Sangforening siden 2006. Jeg er født og opvokset i Struer og korsangen har altid været min gennemgående fritidsinteresse, grundlagt af min far, der ufortrødent skrev sange og sang for ved alle tænkelige og utænkelige lejligheder. Den mindste begivenhed i familien og omgangskredsen blev fejret med en hjemmegjort sang.
Derfor kom sang og musik til at betyde meget for mig såvel i barndommen som i voksenlivet. Jeg gik til klaverspil hos en privat spillelærerinde, Fru Nielsen, som skulle have 5 kr. i timen, men så lå der også altid en ”Guldbarre” til mig på tangenterne! Jeg fortsatte undervisningen, indtil jeg blev 19 år, nok mest på grund af Fru Nielsen, som jeg holdt meget af.
Som 9 årig startede jeg i børnekor i folkeskolen. Jeg oplevede at deltage i Sangerdyst fra kyst til kyst med finale i Radioens Koncertsal, hvor vi vandt B rækken. Det var en stor oplevelse at marchere ind i salen og synge: ”Kammerater kom i gang syng med på den, det er forår igen….”. Senere blev jeg medlem af et kirkekor og et gymnasiekor. Her var min største oplevelse at synge Carmina Burana sammen med landsdelens øvrige gymnasiekor og orkestre – kyndigt ledet af lektor fru Unmarck Larsen.
Efter endt uddannelse flyttede jeg til Aalborg, hvor jeg i 25 år sang i daværende Aalborg Operettekor – nu Aalborg Koncertkor, der i min tid var et stort kor med 75 medlemmer. Det var nogle fantastiske sangår med mange koncerter og besøg i udlandet.
Jeg måtte imidlertid holde en pause med sangen, da jeg skulle videreuddanne mig i Aarhus, og da den var tilendebragt fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne undvære sangen mere, men at det nok var en ide at melde mig ind i et lokalt kor, så jeg slap for køreturen til Aalborg.
Jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg i 2006 meldte mig ind i Skørping Sangforening. Jeg befinder mig godt i den lokale sammenhæng og værdsætter de gode stemmer omkring mig. Jeg er også fuld af beundring for vores dirigent, som i 30 år trofast har stået i spidsen for koret og inspireret medlemmerne med sin musikalitet og seriøsitet – og i alle årere uden honorar!
I starten syntes jeg, det var sjovt at medlemmerne troppede op torsdag aften med en kaffekurv. Jeg fik associationer til Sangforeningen Morgenrødens udflugt. Jeg var nemlig i Aalborg vant til at få serveret kaffe og kage, så jeg skulle lige vænne mig til, at det også skulle medbringes.
Ved julekoncerten i mine første måneder i koret skulle vi synge Alta trinita beata – udenad, mens vi skulle vandre op og ned ad midtergangen. Jeg øvede og øvede, mens jeg stod og strøg derhjemme, men de ord ville altså ikke sætte sig fast. Så det endte med, at jeg måtte sige til Søren, at det ville jeg skåne mig selv og tilhørerne for, så jeg sad blandt publikum den aften. Siden er jeg heldigvis kommet efter det!