Forord
I tre decennier har Skørping Sang- og Musikforening bidraget til det blomstrende kulturliv, der har præget byen igennem mange år.
Indsatsen har udmøntet sig i et kontinuum af begivenheder, som fortjener at blive husket. Det er sket ved IT-udgivelsen af skriftet: Musikken i Skørping (se indekssiden), der skildrer musikafdelingens virke fra 1982 til udgangen af 2010. Fra da af blev denne gren af foreningen udskilt og fusioneret med Støvring Musikforening under navnet Rebild Musikforening.
Uanset dette fortsætter Sangforeningen af 1895 med uformindsket styrke og fylder 25.2 2012. 30 år, hvilket markeres ved udgivelsen af dette jubilæumsskrift.
Forudsætningen for denne beretning er en systematisk indsamling af arkivmateriale, der er publiceret under kategorierne: Forårskoncerter, Julekoncerter, Landsdækkende og Regionale stævner, således som de er oplistede som menuer på indekssiden.
Sangforeningen har i alle årene været medlem af organisationen Danske Folkekor (DAFO), der blev stiftet i 1902 – altså 110 år forud for jubilæumsåret. Grundlæggeren er Heinrich Nutzhorn. Hans indsats finder man beskrevet ved at klikke på navnet på indekssiden, ligesom man kan klikke sig frem til Danske Folkekor (DAFO) og Nordjyske Folkekor (NOFO).
Indholdsfortegnelse. Klik her
Skørping Sangforening af 1895
Blot 26 år efter at man havde bygget en jernbanestation ved fire gårde, fik Skørping Stationsby et sangkor og en sangforening. Kormedlemmerne, tretten i alt, var alle mænd, der afspejlede byens sociale profil – fra selvstændigt erhvervsdrivende til arbejdsmænd.
Korets første og mangeårige dirigent var murermester Chresten Ole Johansen, i daglig tale kaldet Kræn Wollesen. Man kan læse om korets vidtfavnende aktiviteter i Helge Qvistorffs jubilæumsskrift fra 1995: Tidsbilleder der synger. Det er særligt fængslende at læse det gamle kormedlem Karl Nielsens beretning.
Det oprindelige kor gik ind i slutningen af 50´erne, til trods for at også kvinder var blevet optaget. Der skulle gå en snes år før:
Et sangkor genopstår
I 1966 blev der ved Skørping skole ansat en nyuddannet lærer ved navn Søren Steen Nielsen. Han var flasket op med korsang, idet han havde været medlem af Københavns Drengekor. Ved siden af lærergerningen fortsatte han udviklingen af sit sanglige talent ved Det Nordjyske Musikkonservatorium, for siden hen at blive medlem af Det Jyske Operakor. I 1972 grundlagde han Skørping Kommunes Musikskole, der var den første musikskole i Nordjylland.
Det lå lige for, at Søren skulle danne et blandet kor for voksne. Dette afholdt sin første julekoncert i Skørping Nykirke i 1979. Koret gav ham benævnelsen: Syngemester.
En forenings genopståen
Se den gamle fane og koret af 2007 – her og her
Et tidligere medlem af det gamle kor opfordrede syngemesteren til at medvirke ved dannelsen af en forening i lighed med den, der var oprettet i 1895. Skørping Sang- og Musikforening blev stiftet den 25. februar 1982 ved en generalforsamling afholdt på Rebild Park Hotel.
Til stede var også medlemmer af den gamle forening, der overrakte efterfølgeren diverse klenodier – ikke mindst den gamle fane. Ved den lejlighed stiftede man tillige en musikforening, men det er en helt anden sag, som der er berettet om andetsteds.
Foreningens første formand blev Runa Lauritzen. Som sådan skulle hun forblive de følgende 16 år. Ellers var de første bestyrelsesmedlemmer derudover: Korets dirigent Søren Steen Nielsen (født medlem), Niels Jacob Gudum og Finn Feldvoss. Kontingentet for aktive medlemmer var på kr. 50.00 – for passive, det halve.
Tidligere og nuværende kormedlemmer siden 1982
Hvis man forudsætter, at tidligere korsangere har været aktive medlemmer af koret i mindst 1 år, er der foreløbig registreret i alt 54 individer. Det nuværende antal kormedlemmer er i år 2012 på 38. Tidligere og nuværende kormedlemmer – se her
Vi kender ikke det gennemsnitlige antal medlemmer eller den gennemsnitlige tilknytningstid eller spredningen på denne i de forløbne 30 år. Udskiftningen forekommer umiddelbart at have været ringe. Medlemmerne har altså generelt været trofaste mod det kor, de meldte sig ind i.
Langt de fleste udmeldinger er sket på grund af fraflytning, sygdom eller alder. Primo 2012 har 7 sangere af det nuværende kor været med fra starten af. Medlemslisten ses her.
Siden foreningens stiftelse i 1982 har der blot været 4 forenings- formænd, nemlig Runa Lauritzen 1982-1998, Kristen Hansen 1998-2004, Mette Agerskov 2004-2008 og den nuværende formand Jørgen Dolmer, fra 2008.
Skørpingkoret fylder 30 år i 2012.
Skørpingkorets officielle fødselsdag er som omtalt den 25 februar. Begivenheden blev imidlertid fejret den 21 april ved en koncert- turne i det nordjyske, efterfulgt af en fest samme dags aften
Du finder festskriftet og referatet af festdagen her
Skørpingkorets profil i jubilæumsåret 2012.
Se her
Kormedlemsberetninger 2012
For at undersøge med hvilke sanglige/musikalske forudsætninger kormedlemmer er indgået i koret, har korets medlemmer afgivet en beretning, som du finder her
Alderssammensætning og antal år i medlemskab
I år 2012 er koret begunstiget ved at have en god balance stemmerne imellem.
Hvilke faktorer har i øvrigt indflydelse på et kors kvalitet og sammenhængskraft?
Lad os først se på alderssammensætningen. Gennemsnitsalderen og spredningen på denne har givetvis betydning for klangfarve, fylde og egalitet. Man må forvente, at et folkeligt amatørkors medlemmer er sammensat af ældre årgange. Skørpingkoret bekræfter denne antagelse.
Aldersfordeling
Treogtredve procent af korets medlemmer er 38-60 år, 40% er 61-70 år og 27% 71-80 år. Yngste kormedlem er 38 år – ældste 80 år. Der er ikke stillet noget krav til en aldersgrænse ved optagelsen i koret. Da der er tale om meget motiverede amatørsangere, kan det i nogen grad opveje ulemperne.
Medlemskabets varighed har givetvis også indflydelse på kvaliteten. Jo flere år man har været medlem, desto bedre behersker man korets standardrepertoire og kender dirigentens intentioner samt hinandens styrke og svagheder.
Antal år i medlemsskab
I vort kor har 7 af 38 sangere været medlemmer i mindst 30 år. Tredve procent har været medlemmer fra 0-5 år, 35% fra 6-15 år og 35% fra 16-30 år. Disse værdier afspejler en betydelig kontinuitet og erfaring. Denne kan man også have medbragt fra andre kor. Det viser de afgivne beretninger i høj grad.
Ved tilgangen til koret havde 32 af 38 medlemmer korerfaring – det være sig i et skolekor, højskolekor, et kor på uddannelsesinstitutionen eller andre beslægtede amatørkor. Ni medlemmer har tidligere sunget i elitære amatørkor. Kun seks af de nuværende kormedlemmer er mødt op uden nogen korsangserfaring.
Generelt kommer det store flertal fra hjem, hvor fællessangen har fyldt meget. Mange er gået i folkeskolen i en tid, da fællessangen var en integreret del af skolens hverdag.
Det daglige korarbejde.
Igennem mere end 30 år har korets ubestridte musikalske leder været syngemesteren Søren Steen Nielsen, der igennem alle årene har ledet koret vederlagsfrit. Han har suverænt tilrettelagt repertoiret, der i det væsentlige omfatter den klassiske linje, dog med mange indslag, der har den rytmiske korklang.
Den ugentlige øvelse har altid ligget på en torsdag aften. De første fem år var det på Skørping Skole. De følgende ti år i det nu nedlagte Medborgerhus, der blev forladt ved udgangen af forårssæson 1997.
KulturStationen i Skørping – nye muligheder.
Se foto af Gæstgiveriet og KulturStationen. Klik her
Efter at den gamle sal over hestestalden i Gæstgiveriet var nedbrændt i november 1991, var der et oplagt behov for genopbygning af en ny. Den daværende ejer var et stort entre- prenørfirma.
I midten af 90´erne blev man i Skørping Kommune enige om at købe den gamle kro – også benævnt Gæstgivergaarden eller Hotellet – med henblik på en gennemgribende renovering – men hvad skulle den nu bruges til?
Byens bibliotek havde til huse i den nedlagte brugsforenings uhensigtsmæssigt indrettede lokaler på hjørnet af Jyllandsgade og Møllevej. Turismen blev prioriteret højt og dens kontor i Skørping kunne ikke leve op til dette krav inden for de givne fysiske rammer. Medborgerhuset var også indstillet på at lade sig integrere i et større fællesskab.
Det blev derfor besluttet at skabe et Kulturhus, der skulle rumme de nævnte tre funktioner, dertil kom Musikskolen, en tidssvarende ny sal med en scene og en optimal akustik samt Det Lokalhistoriske Arkiv. En række mindre rum skulle inddrages til møder og undervisningsbrug. Det største rum skulle indrettes til selskabelige sammenkomster. Sådan blev det!
Der blev tillige bygget en arkade mellem KulturStationen og Kinorevuen med en ottekantet udvidelse. I denne afdeling kan der afholdes mindre udstillinger (malerier og skulpturer) samt koncerter for mindre besætning – vokale som instrumentale.
Indvielsen fandt sted den 23.8 1997. Ved den lejlighed sang Skørping koret: Høybye/Møllehaves: Josefs drømme, som havde været på julekoncertprogrammet året forinden.
Fra da af lejede koret samtidig salen med det nyerhvervede Sauterflygel som øvelokale. Kommunens tre kors årlige Rådhuskoncert rykkede fra Rådhuset i Terndrup til KulturStationen i Skørping. Benævnelsen Rådhuskoncerten blev ændret til Forårskoncerten.
I 2001 flyttede koret endnu en gang, nemlig fra KulturStationen til den nuværende øvesal i Sognegården, på grund af de mange aflysninger, der forekom på den meget efterspurgte sal på KulturStationen.
Uniform og logo.
Fire kormedlemmer i uniform. Se her
Først i 1989 blev kormedlemmerne ens klædt i grønne bomulds- trøjer, prydet med det smukke logo, som Denise Bindeballe tegnede samme år.
I Kulturkommuneåret 2002 blev trøjerne afløst af de nuværende tørklæder, der er designet til brug for kvinder med mørkt tøj som baggrund. Mændene fik først et emblem forsynet med foreningens logo. Det blev fastgjort til flerfarvede bånd, som i farven matchede kvindernes tørklæder. Nu er disse besværlige bånd og emblemet afløst af ensfarvede turkisfarvede slips.
Den årlige generalforsamling.
er i al almindelighed blevet afviklet i god ro og orden. De første 20 år var det hos Søren og Else Marie i deres smukke hjem på Gl. Skørpingvej nr.9
Foreningens formand Runa Lauritzen aflagde beretning i de første 16 år. Opgaven voksede med foreningens vækst, der jo omfattede både sangen og musikken indtil 2010.
Runa har været i besiddelse af en enorm mental og fysisk kraft, når man betænker, at hun også var involveret i organisatorisk arbejde på lands- og regionalt plan.
Syngemesteren er født medlem af foreningen og har været trofast og engageret deltager ved samtlige forsamlinger. Se også her
Hjemmesiden ssmf
I 2001 blev det klart, at der var behov for en hjemmeside for at skabe optimale muligheder for en nemt tilgængelig informations- kilde, da flertallet af korets medlemmer aktuelt havde adgang til Internettet. Kristen Hansen blev udnævnt som webmaster.
Der blev samtidig nedsat en arbejdsgruppe, der foretog en kritisk gennemgang af det oplæg, som hjemmesidebestyreren havde udarbejdet.
Som forventet gik der lang tid, før kormedlemmerne vænnede sig til og drog nytte af det nye medium. Efterhånden synes udbyttet at være oppe på det optimale.
Skørping Kommunes øvrige kor
Personer som har haft betydning for den klassiske korsang i Nordjylland. Se her
Bælum sangkor
Koret blev dannet i 1955. Dets leder blev igennem næsten 40 år den navnkundige Gunnar Kragelund (1920-1995). Han var uddannet på violin og trompet på Aalborg Musikkonservatorium. I 1947 blev han færdiguddannet som lærer fra Tønder Seminarium.
Efter en tid på Himmerlands Ungdomsskole i Haubro startede han og hustruen Østhimmerlands Ungdomsskole i Bælum. Kragelund var på samme tid dybt involveret i arbejdet omkring Nordjyske Folkekor. Han var således i lange perioder kredsens formand siden stiftelsen i 1948.
Som leder af Bælumkoret blev han i 1994 afløst af Bjarne Martin. Repertoiret var fortsat den danske sangskat, men der kom også et stigende antal rytmiske værker ind over. Martin blev i 2003 afløst af Hanne Møller. Med en så ung og dynamisk leder satte det rytmiske islæt for alvor sit præg på koret.
Landsbykoret i St. Brøndum
Koret blev grundlagt i 1992, som et firestemmigt blandet kor takket være ildsjælen Birgit Møller Sørensens indsats. Korets dirigent har siden da været organist Elisabeth Svenstrup, som selv er en særdeles god sopran, der har optrådt som solist sammen med kommunens kor i flere sammenhænge.
Rytmiske kor i Skørping
I slutningen af 1980´erne fik musikskolelærer Lene Grønbech Hansen samlet en gruppe talentfulde kvinder, der sang den rytmiske tone. De kaldte sig Lenes Labre Larver, der underholdt hist og pist. Det var også tilfældet ved en fest, arrangeret af Medborger– foreningen, hvis formand syntes, damerne sang så smukt, at de burde kaldes Lenes Lyse Lærker. De sang i 3 år.
I 1999 blev det musikskolelærer Tina Blaabjergs tur til at lancere et rytmisk kor, der blev navngivet De Rytmiske Unoder. Koret stilede mod at blive blandet, firestemmigt. Det er lykkedes til fulde med årene. Nu er koret veletableret i Skørpings musikalske univers. Den nuværende leder er Lene Grønbech Hansen.
Taizè-Sang i sognegården i Skørping
Siden efteråret 2008 er fra 10-20 sangere mødtes i sognegården hver anden onsdag seneftermiddag for at synge Taizé-sange, der er religiøse, smukke og meditative og som synges fra én- op til firestemmigt.
Sangene bygger på bibelvers eller en enkelt bøn og tåler at bliver sunget – igen og igen, hvorved der opnås en vokal meditativ fordybelse. Der afsluttes med fra 10 til 15 minutters meditation. Lederen er musikterapeuten Charlotte Wedel.
Sangene har deres oprindelse i et fælles kristeligt kloster i landsbyen Taizé i landskabet Bourgogne i Frankrig, hvor den reformerte præst Roger (Broder Roger) Schultz slog sig ned i 1940. Centret besøges af fortrinsvis unge mennesker fra hele verden.
Kommunalt korsamarbejde.
Rådhus/Forårskoncerterne.
Der er ingen tvivl om, at Gunnar Kragelund fra Bælum kom til at sætte stor pris på syngemesteren fra Skørping. På den anden side har denne kunnet høste frugterne af Bælummesterens store erfaring. I hvert fald blev der indledt et nært samarbejde de to imellem, der blandt andet mundede ud i afholdelsen af de årligt tilbagevendende Rådhuskoncerter, der blev afholdt om foråret, med deltagelse af kommunens tre kor – første gang 1983. Alle korene var medlemmer af Danske Folkekor.
På hjemmesiden finder man alle koncertprogrammer (under Forårskoncerter). Der var ingen koncert i 1995, da Skørping Sang- og Musikforening havde 100-årsjubiæum det år. I den anledning opførtes Gades Elverskud på Kongrescentret i Rebild, arrangeret af Nordjyske Folkekor.
I 1988 opførte man første og anden del af Haydns oratorium Skabelsen med symfoniorkester og solister i den nyopførte kongressal i Rebild.
I marts måned samme år havde der været afholdt et stort forårsstævne i Skovsgårdshallen nær Brovst i Hanherred. Så var der ikke kræfter til at afholde andre koncerter det år.
Den allerførste Rådhuskoncert (1983) rummede et større værk, nemlig Carl Nielsens Fynsk Forår med blandt andet syngemesteren som solist.
Blot to år senere var et andet stort værk på programmet. Denne gang var det Lars-Erik Larssons Förklädd gud som det store trækplaster. Teksten var oversat til dansk af Erling Pehn fra Bælum Sangkor. Musikken leveredes af Skørping Symfoniorkester – det senere Nordjyllands Amts Amatørsymfoniorkester. Marie Kragelund var recitator. Elisabeth Svenstrup var sopran og syngemesteren sang barytonpartiet. Hvilken koncert!
Ved at gennemgå programmerne kan man se, at repertoiret i al almindelighed har været sangskattene fra de nordiske lande, krydret med sange af store europæiske komponister. Det rytmiske har ikke fyldt ret meget.
Gunnar Kragelund medvirkede sidste gang i 1994. Forårs- koncerterne fortsatte uændret indtil Landsbykoret i St. Brøndum sagde fra i 2005 og Bælum Sangkor i 2007. Det var samtidig med kommunalreformen.
Den store generationskløft dirigenterne imellem kan også have spillet en rolle. Nu har Skørping Sangkor indledt et samarbejde med Støvring Sangkor omkring forårets koncert.
Skørping Sangforening af 1895 fylder 100 år
Det var i maj måned i 1995 man fejrede begivenheden, der mundede ud i en stort anlagt koncert I Hotel Rebild Bakker´s store sal den 14. maj.
Fra Danske Folkekor medvirkede 130 sangere fra Bælum, Haubro, Hjørring, Rostrup og St. Brøndum. Hovedværket var Gades Elverskud. For indstuderingen stod Verner Nicolet.
Der blev gået til sagen over en festlig og fornøjelig weekend. Dertil blev koncerten over al måde vellykket med gode solister og et velspillende Nordjyllands Amts Amatørsymfoniorkester. Program- met ses under Landsdækkende og regionale koncerter på indeks- siden. Fotos finder du her
Et dobbelt jubilæum i Kulturkommuneåret 2002
I 2002 udnævnte Nordjyllands Amt Skørping Kommune til Kulturkommune som nummer to i rækken efter Sæby. Denne æresbevisning affødte afholdelsen af en række kulturelle arrangementer i hele kommunen – året rundt. Det overordnede tema lød således: At skabe sig i rummet.
Det hele startede på Rådhuset i Terndrup, hvor borgmesteren fra Sæby holdt en tale med humoristiske indslag. Han var f.eks. sikker på at en Vendelbo aldrig ville have godkendt temaet.
Herefter overbragte han stafetten til borgmester Børge Olsen, og Skørping Kommunes kor sang uddrag af Les Misérables med Anne Steen Sørensen og Daniel Bevensee som solister.
Se pressefoto her
Jubilæumsprogram, komponist og poet ses her
Samtidig havde Skørping Sang- og Musikforening 20- og Skørping Kommunes Musikskole 30-års jubilæum. Begivenheden blev fejret med en stor koncert på KulturStationen søndag den 24. november med deltagelse af børne- og voksenkor, solister, oplæser spille- mandsorkester, ledet af Klaus Pindstrup, og Himmerlands Ungdoms- symfoniorkester, ledet af Morten Lønborg Friis.
Der var til lejligheden udgivet et nodehæfte på 13 sider. Titlen var Himmerlandssuite og Himmerlandsfrise. Musikken var komponeret eller arrangeret af musikskolens lærer Morten Lønborg Friis.
Der indledtes med suite over himmerlandske folkemelodier for firestemmigt børnekor. Så fulgte to sange for sopran og bassolo samt en fortsættelse af folkemelodierne, udgivet for voksenkor.
Koncerten afsluttedes med Himmerlandsfrisen – en kantate over digte af Birthe Arnbak. De mange tilhørere hyldede poeten og komponisten på behørig vis.
Frisens klenodie skulle blive Birthe Arnbaks sanselige naturdigt Himmerlandssangen, der efterfølgende er indgået i Skørpingkorets faste repertoire. Den er også ofte blevet sunget som fællessang ved den årlige Opera i Rebild, for at minde de mange ikke-himmerlandske tilhørere om, hvilken herlig landsdel de befinder sig i.
Hyldest til syngemesteren
En 60-årsfest.
Se fotos fra festen her
Den havde han tilrettelagt på KulturStationen lørdag den 11.oktober 2003 sammen med sin familie, sin musikskole, sine venner og bekendte, tillige med Operakompagniet, som han havde stået fadder til, og det Marionetteater, til hvilket han havde redigeret adskillige operaforestillinger – og endelig – og ikke mindst – sit kor.
Det blev en festlig dag med masser af hyldest i ord, toner og sjove indslag. Koret sang Aarhus Tappenstreg med tekst af huspoeten Else Larsen. Akkompagnatør var kirkens organist Lene Holt Nielsen.
En Kulturpris
Prisoverrækkelsen – se her
Under overskriften Syngemesterens tur kunne Nordjyske meddele at Skørping kommunes Kulturpris i år 2000 tilfaldt Søren Steen Nielsen. Han var udvalgt til at modtage hædersprisen af de tidligere prismodtagere. Det skulle ikke blive ved det.
En Fortjenstmedalje
Fra festdagen på Rådhuset i Terndrup – se her
En fredag i februar måned i 2007 fik vores syngemester overrakt Dronningens Fortjenstmedalje ved en højtidelighed på Rådhuset i Terndrup. Vi var med og sang den af huspoeten skrevne sang Musikkens mester til melodien Bort allt vad oro gör, som sluttede med omkvædet: Vi er så stolte og glade, Søren blandt os bor – også glad var han den fredag.
Skørpingkorets julekoncerter
Det oprindelige mandskors medlemmer var svorne tilhængere af guden Bacchus. Dette til trods afholdt koret en række kirkelige julekoncerter. Der foreligger programmer fra koncerter afholdt i 1949 og i 1952, da for blandet kor. Det er første gang et sådant er omtalt. Kvinderne skulle redde koret fra en truende undergang. Endvidere medvirkede grønlandsk kor, pigekor og børnekor. Se her
De allerførste koncerter. Se foto her
Sørens nye kor afholdt, som omtalt, den første selvstændige julekoncert torsdag den 13. december i 1979. Det blev så stor en begivenhed, at pressen var inde over og ofrede både omtale og et flot pressefoto af de optrædende.
Året forinden var der dog også afholdt en julekoncert med med- virken af Folkekoret (Søren S. Nielsens kor) og Kirkens Voksenkor under ledelse af organisten, Axel Pedersen. Efter ønske fra sidst nævnte blev det besluttet, at nedlægge kirkekoret, hvis medlemmer så havde mulighed for at indgå i Folkekoret (Skørpingkoret). Det gjorde blandt andet Axel Pedersen selv. Et generationsskifte var indtruffet.
Under Julekoncerter er samlet samtlige programmer fra korets officielle start i 1982. Den lange række af koncerter afspejler:
Stolte traditioner.
En overordnet gennemgang af programmerne viser, at der jævnligt har været samtidig medvirken af Musikskolens kammerorkester. Det var tilfældet tre gange i firserne, en gang i halvfemserne og i årene 2000-2003.
Orkestret kunne optræde selvstændigt og/eller ledsage koret. I de første år medvirkede tillige børnekor. Også mange instrumentale og vokale solister har medvirket.
Den gamle engelske tradition med opførelsen af De Ni Læsninger (eller færre) blev taget i brug allerede ved den første koncert og siden hen tre gange i halvfemserne og i årene 2005, 2007 og 2008.
Det er altid forfriskende at have et lidt større sammenhængende værk – gerne humoristisk – på programmet. Her har Johannes Møllehave været leveringsdygtig. I 1996 opførtes således John Høybyes og Møllehaves Josefs Drømme. Og siden hen den samme Møllehaves De Hellige Tre Konger – eller Hvordan skal vi frem til Jul?
Tredje søndag i Advent i 2010 opførtes et rytmisk værk i syv dele, skrevet på engelsk i en humoristisk stil af Edward Broadbridge, der er dansk gift og dansk talende og bosat i Aarhus. Julesuitens titel er: Celebrate all Heaven and Earth. Det er John Høybye, der har skrevet musikken.
Suiten var komponeret samme år for kor, soli og rytmegruppe. Det var første gang Nordjyder hørte den, nemlig ved en adventskoncert i Terndrup Kirke og ved julekoncerten i Skørping Nykirke. Uropførelsen fandt sted ved et DAFO-korstævne i Askov samme forår.
De klassiske engelske julesalmer og sange ses ofte fremført ved danske julekoncerter. Det var da også tilfældet i Skørping Nykirke, men kun i 80´erne.
Repertoiret har grundlæggende været dansk og nordisk julemusik – ja, en koncert var udelukkende helliget den nordiske, inklusive grønlandske julesangskat.
Selvfølgelig har man også dyrket Bach, Mozart og Schubert. Hele 3 gange har Schuberts Deutsche Messe været på programmet, nemlig i årene 1985,1989 og 1997. Også Mozarts Ave Verum Corpus er en oplagt genganger.
Koret har i gennem alle årene haft den smukke skik som indledning at vandre i procession med levende lys fra våbenhuset til korbuens omgivelser. Under vejs er der gjort ophold og anbragt levende lys i de nedsænkede stager for enden af bænkerækkerne.
Processionssangen har altid været den italienske middelalderhymne Alta Trinita beata. Der er lige så traditionelt afsluttet med kor- og menighedsudgaven af Dejlig er Jorden.
Præsterne i den pågældende periode har været Erik Schou, Torben Jørgensen, Marianne Christiansen og Lise Nedergård.
Udenbys medvirken
Årene overstiger ikke den halve snes. I 1985 gentog koret julekoncerten i Skibsted Kirke, dagen efter afholdelsen i Nykirken. I 1987 afholdtes julekoncert i St. Brøndum Kirke og i 1989 sang koret ved adventstjenesterne i Blenstrup og Terndrup. I 1998 i Gravlev Kirke, i 2007, 2008 og 2010 i Terndrup Kirke og endelig i 2009 i Hammer Kirke.
I mange af årene har man sunget julen ind på byens plejehjem, for efterfølgende at hygge sig med hinanden og beboerne, hvoraf enkelte kan have været forhenværende medlemmer af koret.
I et par år underholdt koret med julesange i Tingbæk Kalkminer. Det var på dagen for julekoncerten i Nykirken i Skørping, hvor der var en anderledes god varme.
Skørpingkoret og TV2`s julegudstjeneste i 1996
TV2 indbød koret til at deltage ved optagelsen af dette års julegudstjeneste i den gamle, rekonstruerede kirke på Hjerl Hede.
Det skete i en kold og blæsende november måned. To gange blev kormedlemmer fragtede til heden sammen med børn og børnebørn. Det tog mange timer, at få optagelserne i hus.
Hele flokken skulle gå i fakkeltog fra en bålplads i den fjerneste del af pladsen, gennem den gamle skolegård og til kirken, hvor provst Marianne Christiansen fra Skørping holdt julegudstjenesten med voksne og børn som menighed.
Begivenheden er foreviget ved en DVD-overspilning fra en videooptagelse fra TV-udsendelsen. Se billeder af kirken her
Juleafslutningen
Efter julekoncerterne i Skørping har kormedlemmerne forsamlet sig omkring gløggen og æbleskiverne. Pårørende og venner af koret har deltaget i festligheden, der som regel er mundet ud i sang, velmenende ord og gaveoverbringelse.
Korets poet Else Larsen har været fast leverandør af julens muntre og altid mundrette selskabssang, der kommenterer det forgangne års begivenheder. Har nogen kvajet sig, kommer vedkommende helt sikkert på gaflen.
En særlig begivenhed
I 2007 fyldte korforeningen 25 år. I den anledning blev der ved årets juleafslutning uddelt et 25-års emblem til 8 medlemmer, nemlig Søren Steen, Runa, Olga, Anny, Else, Signe, Henning og Gerhardt. Emblemet var af sølv med hvid/grøn sløjfe.
Som en hædersbevisning for syngemesteren sang de syv med-
lemmer Nu hviler mark og enge (Bachs koralmelodi), således som den blev sunget ved foreningens første julekoncert i 1982. Dette ifølge Gerhardt.
Et norsk venskabskor
Se fotos her
På generalforsamlingen i 1989 blev der fremsat et forslag om, at Skørpingkoret skulle søge kontakt med et kor i et af vore nabolande, så der kunne foretages gensidige besøg. Et kor i Sydnorge eller Sverige blev nævnt. Bestyrelsen ville arbejde videre med sagen.
På generalforsamlingen året efter kunne et bestyrelsesmedlem meddele, at der var en korrespondance i gang med et kor i Båstad, beliggende i Østfold i det sydlige Norge. Medlemmer af Skørping- koret havde formentlig opnået kontakt med medlemmer af Båstadkoret ved et Nordklangstævne.
Det første træf
Vi skal dog frem til 1993, før de to kor mødtes for første gang, nemlig her i byen, hvor vennerne blev indkvarteret privat. Der var arrangeret samsang i Skørping Nykirke, udflugt til Rebild Bakker, Tingbæk Kalkminer og Jesperhus Blomsterpark.
Båstadkoret havde medbragt korsangen: Vad är en vänskab med musik af Haydn. Den sang skulle fra da af forene de to kor mentalt, når de smukke harmonier forplantede sig medlemmerne imellem
Det andet træf og flere
Skørpingkoret var på den første genvisit i Norge i 1996. I Lokalavisen blev der den 2.oktober under overskriften: Skørping sangkor på Norgestur aflagt en grundig beretning om turen.
I oktober måned i 1998 var Båstadkoret på sit andet besøg i Skørping. Koret deltog ved det store NOFO 50-års-jubilæums- stævne på KulturStationen i Skørping.
I 2002 fyldte venskabskoret 100 år. Skørpingkoret blev inviteret derop for at bidrage til introduktionen af jubilæums-festlighederne. Kormedlemmerne samledes i det lokale kulturhus Folkevang, hvor der var fejring af jubilaren næste dags aften med deltagelse af andre kor fra egnen. Der blev talt, snakket og sunget af hjertens lyst. Selvfølgelig underholdt korene hinanden på skift.
Om søndagen sang korene ved højmessen i Trøgstad kirke, hvor Båstadkorets dirigent siden 1996, Vidar Hansen, ledsagede korsangen på orglet. Fra kirken kørte vi til frokost på Askim kro. Efterfølgende var der rundvisning i en nedlagt nikkelmine i Romsåsen, hvor tonerne af Hvad är en vänskab forplantede sig så smukt fra væg til væg og ud i de snævre gange.
Efter at have beset de historiske forsvarsværker ved den mægtige Fossumelv påbegyndtes hjemturen. På båden blev stemningen så løssluppen, at man næppe havde oplevet noget lignende i vort kors historie. Der skulle gå dage, før flere af sangerne kom til hægterne igen.
Vort allersidste besøg
I 2004 mødtes korene igen i Skørping. Vort sidste besøg i Båstad var i 2007. Da var gensynsglæden forsat stor og humøret højt. Blot et døgn efter hjemkomsten døde helt uventet et af Båstadskorets mest markante medlemmer, Randi Eikås.
Det var et smerteligt tab, for få som hun kunne sprede glæde og skabe samhørighed. Hun og ægtefællen Knut havde været medlemmer af koret i mere end 50 år.
Endelig, i 2009 opløstes det kor, som vi har haft så mange gode stunder sammen med.
I alle årene har Merete Harbo vedligeholdt venskabet ved til Båstadkorets kontaktperson Inger-Anne Båstad at sende sommer- og julehilsner, der har rummet beretninger om aktiviteterne i vort kor. Der til kommer den store indsats, hun har ydet omkring de tilbagevendende kortræf.
En fornyelse: Venskabet mellem Mixos– og Skørpingkoret
Korenes dirigenter, vores syngemester og korlederen Hans Rudloff havde kendt hinanden længe, idet de begge havde været musik- skoleledere. I en årrække har de tillige begge været be- styrelsesmedlemmer i Danske Folkekor.
Mixoskoret var oprindeligt et kvindekor med hjemsted i Ølstykke vest for København. I 1997 opstod der et behov for at mikse koret med det andet køn. Så blev mændene hængende.
Det første træf
Se fotos her
På Skørpingkorets generalforsamling i 2007 blev det besluttet at indlede et formelt samarbejde. Primo oktober 2008 kom Mixoskoret på det første besøg i Skørping. Flertallet blev indkvarteret på Vandrerhjemmet i Rebild.
Det blev et fornøjeligt træf med fest og folkedans en lørdag aften. Søndag den 5. oktober var der koncert på KulturStationen med fælles- og individuelt program.
Sammen sang vi Morgensang af Elverskud, Kantaten: Cantique de Jean Racine af Fauré og Gades kantate Ved Solnedgang. Rudloffs kone Anna-Lise og vores organist Mettea Engelund var akkompagnatører. De ganske mange tilhørere fik en god oplevelse.
Det andet træf
Se fotos her
Et mindre antal (desværre) af Skørpingkorets medlemmer var på genvisit i Ølstykke den 9-12. september 2010. Vi fik en overdådig behandling under vort besøg, der blandt andet omfattede en stor daglig kulinarisk oplevelse. Lørdag aften blev der festet. Flertallet oplevede, hvor fysisk krævende det er at indøve Lancier.
Om søndagen sluttede vi af med en koncert med fælles opførelse af Hartmanns Snart er natten svunden. Prologen til Gades Elveskud: Hr. Oluf standsed sin Ganger i Kvæld, Sigøjnerliv af Schumann og to Bellmannsange.
Ligesom Båstadkoret gav os Vad är en venskab, således lærte Mixoskoret os Svend Asmussens O, what a day. Den sluttede vi af med. Det blev en uforglemmelig weekend.
Danske (DAFO) og Nordjyske Folkekor (NOFO)
Skørpingkoret har i alle årene været tilsluttet kororganisationen Danske Folkekor. Hvad er det for en størrelse?
De folkelige, blandede amatørkor
I den sidste halvdel af 1800-tallet indtraf en opblomstring af blandede folkelige kor overalt i landsdelene – fra vest til øst, fra syd til nord.
Med en tilgang af så mange kor var det naturligt at organisere sig – først regionalt, så landsdækkende. Teologen, musiklæreren og komponisten Heinrich Nutzhorn fra Askov Højskole var ildsjælen, der i 1902 formåede at samle kormedlemmer fra alle disse folkelige kor (sjællænderne undtaget) til det første landstævne i Kolding i 1902 med deltagelse af 500 sangere og i tusindvis af tilhørere på og omkrig Slotsruinen.
Udflugten dagen efter gik til Skamlingsbanken, hvorfra man næsten kunne ane konturerne af det Sønderjylland, der ikke kunne være med som følge af nederlaget i1864.
Det blev starten på landsorganisationen Danske Folkekor (DAFO), som man herefter opdelte i kredse. Som omtalt kom nordjyderne først med i 1948 (NOFO) – nu under navnet Nordjyske Folkekor.
Da Skørping Sangforeningens kor blev dannet i 1982 var Kragelund fra Bælum formand for NOFO, der da havde 17 kor. Hvad var mere naturligt end at tilslutte sig organisationen.
Nordjyske Folkekor blev altså dannet i 1948. Et år forinden havde man afholdt et fælles korstævne, der bidrog til at kvalificere nordjyderne til optagelse i hovedorganisationen. Se programmet for dette stævne her
NOFO-korenes antal
Hvorledes det er gået med antallet af kor tilsluttet Nordjyske Folkekor? De første 20 år svingede antallet af kor mellem 14 og 20. I 1972 blev Danske Folkekor splittet. Kor72 blev dannet.
I 1970´erne faldt derfor det gennemsnitlige antal kor i NOFO til omkring 8 i første halvdel af tiåret. I sidste halvdel steg antallet til omkring 10 for at toppe omkring 1983 med hele 23 kor.
Denne bratte stigning var en følge af en sammenlægning af Danske Folkekor og Dansk Korforening. Det videre forløb og NOFO-korenes medlemstid samt fordelingen af antal år i medlemskab, finder du her
Nordjyske Folkekors (NOFO) stævner.
Da Skørpingkoret blev indlemmet i NOFO i 1982, var antallet af tilsluttede kredskor på omkring 16. I bølgedalen 10-12 år tidligere var tilslutningen på godt og vel det halve.
Børnekorene – og de voksne
I hovedorganisationen var man i begyndelsen af halvfjerdserne beredt på nye tiltag for at vende den negative udvikling. Således oprettede man i 1973/74 en børnekorafdeling under DAFO. En sådan fik Nordjyderne i 1975.
På denne måde fik man givet børnene en musikalsk oplevelse, men også en mulighed for at stimulere skolernes korarbejde. I de følgende 15 år havde børnekorene enten selvstændige stævner eller medvirkede ved NOFO´s sommerstævner. Det blev virkelig en succeshistorie i de år sammenslutningen varede Man kan læse Christian Munkholms beretning herom i NOFO´s jubilæumsskrift fra 1998.
Nordjyske Børnekor
Da koret blev dannet i 1982 var det det eneste af sin art i landet. Medlemmerne blev udtaget fra regionens folkeskoler fra og med 5´te klasse og de kunne herefter fortsætte til og med sidste skoleår. Det var et elitært kor, som optrådte rundt omkring på landets musikscener, men som også foretog mange udenlands- rejser. I sidste halvdel af halvfemserne var antallet af kormed- lemmer dalet fra 120 til blot 40. Alting får en ende.
Voksenkorene
Til trods for Nordjyske Folkekors periodevise modgang blev der afholdt masser af korstævner i regionen. Konceptet havde fra starten af været to årlige (forår og efterår) samsangsstævner til hvilke man mødte uforberedt op.
Derimod forventedes forudgående indstudering af repertoiret til de årlige sommerstævner, der siden 1975 havde haft deltagelse af børnekor. Det sidst afholdte sommerstævne var i Skørping i 1985. Det blev ikke nogen succes.
Gejsten for sommerarrangementerne var ikke længere til stede. Mange korsangere var tillige blevet draget af de årligt tilbagevendende Danebod-sommerstævner, der var startet på Danebod Højskole i 1981. Herom senere.
Opbakning og tilrettelæggelse
I almindelighed var fremmødet ved stævnerne på omkring 100 voksensangere uanset antallet af tilmeldte kor. Var deres antal f.eks. nede på 8 og disse i gennemsnit havde 25 medlemmer og halvdelen af dem deltog, var tallet 100 nået.
Der var næsten ingen stævneaflysninger på grund af manglende tilslutning. Det var især Gunnar Kragelund, der gjorde en stor og helhjertet indsats for at holde sammen på tropperne.
Det var de individuelle kor, der på skift stod for afviklingen af stævnerne. På denne måde fik sangerne mulighed for at komme rundt i hele regionen. Det var godt nok den tidligere Skørping kommune der i 80´erne og 90´erne stod for de fleste, som det fremgår af oversigtsskemaet. Det bidrog til, at kommunen i 2002 af Nordjyllands Amt blev udnævnt til årets Kulturkommune.
Et 50- jubilæum
Klik her
års I 1998 fyldte Nordjyske Folkekor 50 år. I den anledning blev der udgivet et Jubilæumsskrift, der rummer et forord og et indlæg af Landsformanden Bent Paaske. Herefter følger en historisk gennemgang af udviklingen inden for NOFO. Børnekorene får en meget fyldig omtale.
I 1998 er 12 voksenkor og 7 børnekor tilsluttet NOFO. Der er en kort beretning fra disse kor. I det følgende gives en oversigt over kredsens aktiviteter i de forgangne 50 år. Der er gjort en stor indsats for at tilvejebringe disse mange informationer.
Bestyrelsen er i jubilæumsåret: Fra Skørpingkoret Runa Lauritzen – formand. Fra Hjørring damekor Kirsten Hansen – sekretær. Fra Willestrupkoret Maria Ohrt-Nissen – PR-medarbejder. Fra Skørpingkoret Søren Steen Nielsen – musikkonsulent og fra Bælumkoret Christian Munkholm – børnekoransvarlig.
Jubilæumskoncerten
Se programmet her
Blev afviklet på KulturStationen i Skørping den 4 oktober 1998 med deltagelse af Nordjyske voksen- og børnekor samt venskabskoret fra Båstad i Norge. Hovedværket var Lars-Erik Larssons Forklædt gud, for soli, kor og orkester under ledelse af Søren Birch. Der var ca 300 tilhørere.
De store landsstævner
Fordelen ved at være med i DAFO er, at man nu kan deltage ved de store landsstævner. De første af slagsen blev afholdt i årene 1902, 1904, 1907 og 1912 – da for første gang i Hovedstaden. Siden hen er stævnerne afholdt hvert femte år. Således var det da også fra 1982 til 2007.
Var Skørpingkoret med på noderne?
I 1982 havde koret andet at tænke på end så stort et arrangement. Landsstævneåret 1987 stod i krisens tegn i det nordjyske korlandskab.
Som i slutningen af tresserne var der indtruffet et stort frafald af kor tilsluttet NOFO. Ifølge et referat fra et NOFO bestyrelsesmøde, afholdt i januar 1988, var der således blot 8 tilmeldte kor. Det var alarmerende.
Dertil kom den manglende opbakning omkring bestyrelsen. Den siddende formand og den øvrige bestyrelse ville ikke fortsætte, blev det meddelt på en generalforsamling afholdt i januar måned 1987.
Kredsens eksistens var truet, men på en ekstraordinær generalforsamling, afholdt i juni måned 1987, reddede Kragelund (som før) foreningen ved at overtage formandsposten. Han betingede sig samtidig, at næstformanden skulle blive Søren Steen Nielsen fra Skørping. Efter Kragelunds afgang blev imidlertid Runa Lauritzen fra Skørpingkoret formand i en årrække.
På den baggrund kan man godt forstå, at et landsmøde var mindre interessant. Samme forår afholdt NOFO samtidig et korstævne i Ålestrup. Herom senere.
Oratoriet Skabelsen af Haydn med manér
I øvrigt var Skørpingkoret nu mentalt fikseret på en forestående koncertbegivenhed af de helt store, nemlig opførelsen af Haydn´s Skabelsen på det nye Kongres Center i Rebild i anledning af ind- vielsen af centrets nye sal (auditorium med scene), berammet til opførelse den 10. april 1988.
Allerede i september måned 1987 var der i pressen en fyldig omtale af begivenheden. Overskriften var følgende: Skørpingkoret bereder sig på gigant opgave – intet mindre!
Der fulgte nu mange timers indstudering af værkets første og anden del. De medvirkende kor var fra Skørping og Bælum, Arosiakoret fra Aars og Aars kirkes 4-stemmige kor.
Skørping Symfoniorkester og solisterne Ellen Lunde, Peter Block og Lars Thodberg Bertelsen og dirigenten Russel Harris var engageret i god tid forinden.
Forberedelserne forløb ikke uden problemer. Årsagen var blandt andet, at byggeriet (forventeligt) ikke blev færdig til tiden. Indvielsen af den nye sal fandt derfor først sted søndag den 29. maj 1988. Det blev årets koncert, som tillige blev udsendt over Danmarks Radio.
Samme forår var der NOFO-stævne i Skovsgård-hallen nær Brovst med Hanbokoret som vært og NOFO´s 40-års jubilæumskoncert i Bælum den første oktober. Der var virkelig gang i den. NOFO var igen på rette spor. NOFO stævnerne omtales indgående senere.
Ad Hovedstaden til
I 1992 blev der igen udsendt indbydelser til Landsstævne. Denne gang oven i købet i Dronningens by. Det skulle blive det første store Landsstævne, hvortil flertallet af Skørpingkorets medlemmer begav sig.
Begivenheden varede fra torsdag den 14. til lørdag den 16. maj. Det samlede deltagerantal nåede op på små tusinde sangere i alle aldre, idet også børnekor deltog, inklusive børnekor fra Nordjylland.
Allerede torsdag aften var der koncert på plænen i Tivoli med af- vekslende kor- og fællessange fra den danske sangskat. Ikke overraskende indledte koret med Morgensang af Elverskud. Fredagen var helliget prøverne. Det foregik i Frederiksberg Hallen.
Så oprandt den store koncertdag. Mafiaen (arbejdsgruppen under DAFO) havde valgt Tivolis koncertsal som koncertstedet over dem alle. Tivoli var fra morgenstunden af befolket med korsangere fra det ganske land.
Klokken 19.30 blev der sunget på livet løs. Der indledtes med nye danske korsange og afsluttedes med hovedværket: Händels festligt klingende: Utrecht Te Deum for soli, kor og orkester.
I 1912 havde DAFO være vært for det allerførste Københavner-landsstævne. Dengang mødte 1200 sangere op. I Tivoli stod folk som sild i en tønde, og – skrev Politiken – nød for sidste Gang de landlige Toner, der i disse Dage ved deres troskyldige og djærve Klang har slået Bro, en fasttømret, sikker Bro, mellem By og Land. Således var det sikkert også 80 år senere.
Kulturbyen Holstebro indbyder til Landsstævne.
Så oprandt året 1997. Landsformanden var Agnete Bjerg. Hun og byens borgmester udsendte en indbydelse, der rummede masser af korsang og kulturelle oplevelser – ikke mindst besigtigelsen af den i gågaden placerede Giacometti broncestatue: Kvinde på Kærre, eller Maren å æ wu´en, som hun hed i folkemunde.
Folket forstod slet ikke, hvorfor en sådan smule bronze (hun er radmager) skulle koste skatteborgerne tohundrede tusinde kroner. Det var også kun den towli´ Kaj Nielsen (tidligere landskendt borgmester), der kunne ødsle sådan med borgernes penge.
Stævnet blev afviklet i dagene torsdag den 8. maj til lørdag den 10. maj. Der var blevet spået strålende forårsvejr, men det afslørede manglende kendskab til det midtjyske klima, hvor de fleste kulderekorder er sat.
Instruktøren var Jesper Grove Jørgensen. Repertoiret var nye danske sange og operakor. Som det store trækplaster for de rytmisk gale unge og stærke var Misa Criolla sat på programmet.
Efter de indledende prøver torsdag eftermiddag skulle Vestjyske Folkekor have givet koncert i byens anlæg, men vejrguderne ville det anderledes. Vi fik koncerten i idrætshallen i Idrætscenter Vest, hvor alle prøver og festligheder blev afviklet.
Fredag aften var der fest med masser af god føde. Ingrid Madsen fra vort kor fyldte 50 den dag og blev fejret på behørig vis. Det endte med folkedans ved Tove Pedersen og hendes spillemænd. Ringkøbing Amt har rige folkedansetraditioner, så der var gang i den.
Koncerten blev afviklet i Musikteatrets store sal. Vi var omkring 400 sangere, solister og et velspillende orkester, der benovede de mange fremmødte midtjyder. Ikke mindst opførelsen af Misa Criolla af Argentineren Ariel Ramirez. Den sydamerikanske rytmegruppe Titticaca leverede musikken og Niels Græsholm ledede holdet. De forførende latinamerikanske rytmer gik lige ind. Pressefoto fra koncerten – se her
Så kunne adskillige trætte kormedlemmer drage nordpå med deres regnvåde campingvogne – trods alt, en stor oplevelse rigere.
Danske Folkekor fylder 100 år. Vi får et landstævne i tilgift.
En hundredårig, fortsat med fut i, selv om der havde været trængselstider iblandt. Tænk blot på sprængningen 1972.
Fuld af optimisme indbød den nye formand Bent Paaske til stævne i Odense. Et landsstævne var afholdt sammesteds i 1907. Det var dengang det fjerde i rækken af stævner på bare 5 år.
Tidernes Sang
Se fotos her
I jubilæumsåret var der ladet op til det helt store i dagene den 9. -11. maj. Michael Bojesen havde til lejligheden komponeret et helt nyt korværk – en kantate for mezzosopran, børnekor, blandet kor og symfoniorkester til tekster af Thøger Larsen. Titlen på værket, Tidernes Sang, havde Bojesen brugt fra forfatterens store spekulative digt af samme navn.
Andet godt
Det øvrige repertoire var udgivet i et smukt hæfte i rød-hvide farver prydet med HC Andersens profil. Der var noder til 6 sange, selvfølgelig inklusive Morgensang af Elverskud og Kom her, fiol og klarinet af Fynsk Forår, komponeret af øens store komponist. Dertil 4 andre gode danske sange, der iblandt Grundtvigs Gud planted en have, sat i musik af Bojesen selv.
Et jubilæumsskrift
Til glæde for de historisk bevidste blev der til lejligheden udgivet et jubilæumsskrift med titlen Musikken i Danske Folkekor 1902-2002, skrevet af Gunnar Kragelund & Bent Paaske.
Kragelunds skrifter var fra 1993-94 og dækkede perioden indtil da. Bent Paaske tog sig af resten. Tillige rummede hæftet en liste over tidligere landsformænd og overdirigenter, en titel der i 1967 blev ændret til landskorledere.
Der blev nok at tage fat på derude i idrætshallerne i det nordlige Odense tæt ved fjorden. Én hal var øvelokale, en tilstødende, spisesal. Det bugnede med god mad fra morgen til aften. Der blev da også brugt mange kalorier på de timelange indstuderinger.
Kulminationen
Kulminationen var den afsluttende koncert i Carl Nielsen Salen i HC Andersenhuset, beliggende tæt på digterens fødehjem. Der var omkring 400 sangere samt børnekor. Se foto her
Syngemesteren fra Skørping fortalte mindeværdigt smukt om det nykomponerede værk til forventningsfulde tilhørere, der fyldte hele salen. De fik virkelig smæk for skillingen.
Det er jo ikke hver dag, man oplever opførelsen et af nykomponeret værk. Mezzosopranen Signe Asmussen sang vidunderligt – og så kan amatørkorsangere levere noget af det ypperste, når sjælen virkelig er med. Det var tilfældet netop den dag.
En reprise i Aalborg
Et år efter jubilæumsstævnet, nemlig den 14. maj 2003 genopførtes Tidernes sang i Vor Frue Kirke med Michael Bojesen i spidsen for Aalborg Symfoniorkester.
Medvirkende var endvidere korsangere fra Nordjysk Folkekor samt kirkens ungdomskor. Mezzosopranen var Signe Asmussen, som sang så smukt i Odense.
Voksenkoret sang á cappella: Venner ser på Danmarks kort, Gud planted en have og I Danmark er jeg født – alle fra det rød-hvide jubilæumshæfte.
Så blev det Tønders tur
I begyndelsen af maj 2007 valfartede ca. 330 sangere til byen ved Vidåen, på kanten af marsklandet, for at deltage i det Landstævne, der blev afholdt fra den 3. til den 6. maj i et strålende forårsvejr.
Denne gang var landsformanden sønderjyden Bo Nielsen, der sammen med sit hold, Kirsten Juul Sørensen, Karlo Kristensen og Marianne Nielsen, havde tilrettelagt begivenheden på bedste vis.
Endnu engang var det et idrætscenter, der lagde lokaler til, tæt på den smukke park, der omkranser åen. Borgmester Vagn Therkel Pedersen bød velkommen i den store hal, hvorefter alle endnu engang kastede sig over et nykomponeret værk, skabt af stævnets overdirigent Erling Kullberg.
Kaj Munk og I det Fri
I forordet til nodehæftet skriver Kullberg, at han i sin søgen efter egnede digte som tekstgrundlag var stødt på Kaj Munks digtsamling, Navigáre Necésse (Det er nødvendigt at sejle).
Hvert af digtene har navn efter årets måneder og blev udgivet i 1940 i bogform. De første digte blev trykt i Berlingske Aftenavis, men da deres udsagn på underfundig vis var stærkt kritiske over for besættelsesmagten, blev al videre dagbladsudgivelse forbudt.
Kullberg døbte sin komposition I det fri. I nodehæftet er der et efterskrift, der analyserer digtsamlingen.
En uropførelse
Se fotos her
Den afsluttende opførelse var altså en urpremiere, der blev udsendt over Danmarks Radio under Folk og Musik
Udover hovedværket var der fire workshops, der omfattede Forårssang af Hartmann og HC Andersen med S. Lindholm som instruktør. Blød rytmisk musik med Jim Daus Hjernøe. Kullberg selv havde en gruppe, der sang danske og svenske viser. Endelig var der et damekor med Lone Gisling som instruktør.
Næste Landsmøde afholdes i Næstved i 2012. Til det stævne vil der endnu engang foreligge et nyt værk, komponeret af Erling Lindgren fra Lemvig.
Nordklangstævnerne og Nordklang 14 i Aarhus
Disse internordiske stævner har været afholdt hvert tredje år siden 1971 – første gang i i Ôstersund i Sverige med 350 deltagere. Anden gang blev stævnet afholdt i Silkeborg med 700-800 deltagere. Et fåtal af korets medlemmer har deltaget ved de 10 stævner, der har været afholdt siden Skørpingkorets stiftelse. Det 10. Nordklang Stævne blev afviklet i Herning i juli 1998 med omkring 1000 korsangere – denne gang var også børnesangerne med.
I forbindelse med de seneste festivaler sporedes en vis afmatning. Således var deltagerantallet nede på 3-400 deltagere ved stævnet i Uppsala i 2007, hvorfor Århus i 2010 slog til med et nyt koncept, nemlig en Kultur– og Korfestival (Nodrklang 14), til hvilken man også inviterede velanskrevne professionelle kor, der dystede om en førstepris. Denne deltes mellem Ekaterinburg Choir Domistik fra Rusland og det danske Camarata kammerkor.
Se fotos her
Det blev en succes, idet der foruden de professionelle deltog omkring 1200 børne-, ungdoms- og voksenamatørsangere, der arbejdede i workshops med nogle af Skandinaviens bedste instruktører. Festivalen, hvis kunstneriske leder var Carsten Seyer-Hansen, var i alle måder velorganiseret og blev afviklet i et strålende sommervejr i dagene fra den 30.6 til den 4.7 2010.
Andre større værker – andre store oplevelser
I Skørpingkorets 30-årige historie har der altså været masser af sanglige oplevelser ud over den daglige trummerum takket være medlemskabet af en større kororganisation, men også et samarbejde med kor uden for organisationen har udmøntet sig i opførelsen af større værker, som for eksempel det tidligere omtalte værk – Haydns Skabelsen.
Carl Nielsens Fynsk Forår på KulturStationen i 1998
I Skørping Kommune var Danske Folkekor ude i vintermåneden februar med et landsdækkende weekend stævne, der blev afviklet på KulturStationen i Skørping fra den 13-15. februar. Der deltog 86 sangere, der også indøvede Gades Ved Solnedgang og Rosengårdssange Af Rued Langgaard. Søren Birch stod for instruktionen.
Efter festmiddagen om lørdagen bød Marionetteatret på opsæt- ningen af Mozarts Don Juan på KulturStationen, hvor også koncerten blev afviklet dagen efter med Syngemesteren, Tine Damgaard og Morten Byrialdsen som solister og med Vita Kold ved flyglet. Se fotos her.
Gades Elverskud for første gang i år 1986
Amatørers koncert en kæmpeoplevelse var overskriften på anmeldelsen af den koncert, som Bælum, Skørping og Rostrup Sangkor havde arrangeret sammen med Skørping Amatørsymfoni- orkester. Et helt hold af solister medvirkede. Der afsluttedes med Gades Elveskud. De ca. 200 tilhørere oplevede den ubetinget største og smukkeste musikbegivenhed i Hadsund i meget lang tdl, skrev Nordjyske Tidende. Se hele programmet under Regionale Stævner.
Gades Elverskud for tredje gang i år 2000
Elverskud blev som omtalt opført for anden gang ved 100-år jubilæumsstævnet i 1995.
Nu blev det Pandrup Musikskole, der indbød til en éndags-indstudering af værket på Saltum Skole med Hans Christian Magaard som instruktør. Det var første gang, flertallet i koret mødte denne inspirerende og venlige mand. Da alle var velforberedte, var forløbet overraskende godt.
Det blev besluttet at opføre værket i Skalborg kirke i maj måned 2000 med orgelledsagelse og gode solister. Mange tilhørere fik en virkelig god oplevelse – og det blev ikke den eneste gang Pandrup Musikskole blev udbyder af et godt korstævne, på tværs af kororganisationerne.
Mendelssohns oratorium Elias i år 2000. Se her
I 1999 tog Arosia korets dirigent Elise Børresen fra Års initiativet til opførelsen af Mendelssohns oratorium Elias i år 2000. Det var hele 140 sangere fra Himmerland, der havde nogle herlige øvedage ultimo oktober på Vesthimmerlands gymnasium i Aars, med Søren Birch som en inspirerende instruktør.
Der var kor- og orkesterprøve med Nordjyllands Amts Amatør- symfoniorkester i to dage 3 uger efter de første prøver. Orkestret havde professionel forstærkning på visse pladser. Der var blandt andet en paukist, hvis indsatser var så sjældne, at han under prøven sås tilbagelænet med fødderne på pauken, læsende Rapport kamufleret bag den opslåede Nordjyske.
Der var fire gode solister, som vi var fortrolige med heroppe i det nordjyske, nemlig Dorthe Græsholm Pedersen, Kirsten Dollberg, Morten Byrialsen og Søren Ohlsen.
Det blev til hele to koncerter på samme dag, nemlig i Årshallen og på Hasseris Gymnasium den 19. november 2000.
Faurés Requiem
Tre års senere, i 2002 kom Carsten Bilde fra Pandrup Musikskole på banen med et forslag til opførelse af Fauré`s Rekviem, atter med Søren Birch som instruktør.
Solisterne var denne gang Henriette Danielsen – sopran og Søren Ohlsen – bas. Ved den lejlighed blev det kun til orgelledsagelse. Vi var omkring 125 sangere fra Nordjylland ved indøvningen på Saltum Centralskole.
De to koncerter blev afholdt i Ingstrup Kirke den 10. november og i Skagen Kirke den 28. november – med megen rosende presseomtale og et flot pressefoto.
Schuberts Messe i G-dur
I 2004 engagerede Pandrup Musikskole atter Søren Birch til opsætning af et større værk. Han valgte Schuberts Messe nr. 2 i G-dur, der blev uropført i 1815, og som er meget overkommeligt for amatørkorsangere.
Nok engang lagde Saltum Centralskole lokaler til. Orkestret var Nordjyske Strygere og solisterne: Dorthe Græsholm. Erik Bekker Hansen og Søren Ohlsen – alle fra det nordjyske sangmiljø. I tilgift sang koret Gades Benedictus og Amen
Det blev til hele tre koncerter, nemlig på Pandrup skole, i Skalborg Kirke og på KulturStationen i Skørping.
Haydns Skabelsen – denne gang i 2009.
Se foto her
Der er tidligere berettet om opførelsen af første og anden del af Skabelsen på det ny indviede Rebild Bakker Hotel og Konference- center i 1988.
I 200-året for komponistens død blev det besluttet at opføre hele værket i Danske Folkekors regi. Det krævede selvsagt megen forberedelse, i de enkelte kor og ved de regionale stævner. I dagene fra den 2.-4. oktober 2009 samledes omkring 90 sangere på Askov Højskole til de sidste forberedende øvelser med Søren Birch som instruktør.
Opførelsen fandt sted i Viborg Domkirke den 4. oktober med det Jyske Ensemble og Skive Symfoniorkester i forening. Solisterne var sopranen Elsebeth Dreisig, tenoren Bo Christian Jensen og Per Høyer som baryton.
Domkirken var fyldt til sidste plads. Fra Skørping ankom en busfuld tilhørere, som i forvejen var introduceret til værket ved et foredrag, holdt af Søren Steen Nielsen. Koncerten forløb over al forventning. Det tog nogen tid at komme ned på jorden igen.
Anderledes Korstævner!
Således lancerede Danske Folkekor et nyt tiltag, hvis formål det var at skabe en udfordring for sangere og dirigenter, som har kapacitet til og behov for lidt skrappere krav.
Hidindtil var korsangere mødt uforberedte op til DAFO-stævnerne, hvilket kom til at præge indstuderingen, der kun var af en dags varighed, med kun mindre og overkommelige værker på programmet. Nu ville man udbyde mere krævende opgaver, der fordrede grundigt hjemmearbejde og længere øvetid. Noderne var derfor fremsendt på forhånd.
Et sådant kor valgte man at kalde Festivalkoret eller Basiskoret, som så skulle repræsentere Danske Folkekor ved særlige lejligheder i ind- og udland. På demokratisk vis kunne altså alle DAFO-medlemmer melde sig.
Det første stævne med Festivalkoret
Det første stævne af slagsen blev afholdt i to forløb på Musikskolen i Kolding, første gang i september 2000, anden gang i marts 2001 med Hans Christian Magaard som instruktør. Omkring 70 sangere forberedte sig på Camille Saint-Saëns Juleoratorium, tre koraler af Bach, nogle danske salmer og Gades latinske hymne Benedictus og Amen.
Det var så oplæget til det afsluttende stævne i Hjallelse ved Odense, hvor der blev øvet på Dalum Landbrugsskole. Koncerten fandt sted i Hjallelse kirke den 28. oktober 2001 med ledsagelse af solister, et mindre strygerensemble, en harpe og et cembalo. DAFO´s nye tiltag blev en umiddelbar succes, som man fandt det værd at følge op på. Se foto her
Det andet stævne med Festivalkoret
Det var i 2003. Da havde man valgt Jesper Grove Jørgensen som instruktør. Indstuderingen foregik på Dalum Landbrugsskole over to dage. Der var gode overnatningsmuligheder og maden var som forventeligt god og nærende.
På stævnets program var John Rutters Requiem, R. Vaughan Williams Te Deum i G, samt Elisabethianske hymner fra Renæs- sancen – alt i alt et nok så krævende program.
Weekendens anstrengelser mundede ud i en dårligt besøgt koncert i Skt. Hans Kirke i Odense den 21. september 2003. Herefter skulle der gå 7 år, før DAFO besluttede at relancere ideen om et sådant basiskor.
Et Festivalkor genopstår – en uropførelse
Det skete på Musisk Center ved Askov Højskole i St. Bededagene 2010 med værker af John Høybye på menuen, først og fremmest hans nykomponerede julesuite Celebrate All Heaven and Earth for blandet kor, soli og klaver med lyrik af Edward Broadbridge.
Tidspunktet var øjensynlig uheldigt valgt, idet der kun deltog 40 korsangere fra hele landet. Der var afsluttende uropførelse ved en åben prøve med et halvt hundrede tilhørere.
Til gengæld var Skørpingkoret begunstiget ved blandt andet at have syngemesteren som stævnedeltager. Han valgte nemlig Høybye´s herlige værk som hovedattraktionen ved julekoncerter- ne i 2010 og 11. Temaet var i 2011 Julemusik igennem 1000 år.
Aalborg Operafestival og Opera i Kor.
Festivalen havde 10-års jubilæum i 2011. Det ugelange arrange- ment er det eneste af slagsen i Danmark. En sådan markant enegang sørger Ernst Trillingsgaard normalt for. I syv dage høres kendte og elskede toner og røsten fra professionelle sangere, der optræder på gader og stræder og i koncertsale.
Talrige kendte operahuse fra hele Europa har i de forgangne år henrykket masser af tilhørere i Aalborg. Med tiden er de strømmet til fra hele landet for at benytte sig af en pakkeløsning, der byder på overnatning, mad og billetter til rimelige priser.
Opera i Kor
Se fotos her
I 2004 lanceredes for første gang Opera i Kor i tilslutning til festivalen. Tre hundrede operaelskere mødte op i Europahallen for i to timer, enstemmigt, at synge de mest kendte operakor med Erling Kullberg som den dynamiske leder. I tilgift sang gode solister nogle af de mest afholdte arier fra de ypperste operaer.
Året efter var ambitionsniveauet højnet. Fra da af er der hvert år afholdt weekendstævner på Nr. Sundby Gymnasium. Repertoiret har i det væsentlige været operakor fra den Operabog, der er redigeret af John Rutter og udgivet af Oxford University Press. Bogen rummer hele 35 operakor af kendte komponister.
De første 3 år var Kullberg instruktør. I 2008 blev Jesper Grove Jørgensen hentet her til fra hovedstaden og i 2009 og 2010 var den medrivende Steen Lindholm leder.
Hver gang har et basiskor fra Aalborg indstuderet værkerne på forhånd. I Kullberg-årene var det Filharmonisk kor og i årene 2008-2010 Aalborg Koncertkor. Det har altid været akkompagnatøren Peter Pade, der har knyttet trådene. Der er afsluttet med en åben prøve med mange tilhørere, hvoraf familiemedlemmer til de medvirkende kan have udgjort hovedparten.
I årenes løb har gode solister medvirket. Flertallet har fået deres uddannelse ved det regionale konservatorium. På spindesiden kan nævnes: Margrethe Smedegaard Andersen, Charlotte Meldgaard, Charlotte Hjørringgaard Larsen og Kristine Hjort Bjerre.
Det mandlige islæt har været: Jens Jagd, Jens Jacob Honoré og Erik Bekker Hansen. Udefra kommende navne har været: Tine Rosengaard og – ikke mindst – tenorkometen Matthias Hedegaard.
Det sidste stævne blev afholdt i 2010. Emnet var vel udtømt. Det har været en stor glæde at være med, så længe det varede. Fra Skørpingkoret har i gennemsnit en halv snes sangere deltaget hver gang. Mange andre er kommet langvejs fra. Efter den første happening i Europahallen faldt deltagerantallet til omkring 100. De sidste 2 år registreredes en faldende tilslutning.
Rebildfesterne
I 2012 kan Rebildselskabet fejre sit 100-års jubilæum. Der har altså været afholdt 4.juli fester i Bakkerne hvert år siden 1912 – dog ikke under Første og Anden Verdenskrig. Hvad med korenes deltagelse?
Om det oprindelige mandskor skriver Helge Qvistorff i Jubilæums- skriftet fra 1995: Rebildfesterne var et gode for Skørping Sangforening, for man kan vel sige, at foreningen blev festernes faste kor.
Sådan kan det ikke siges om den nye forening. Inden for de sidste 14 år har koret underholdt ved bare én fest, nemlig i 2005. Se her
Opera i Rebild Bakker 2002 – starten på en succeshistorie
Se fotos her
I 2001 tog Teaterforeningen Expressen i Skørping initiativet til at realisere et længe næret ønske om at arrangere en opera i det fri i lighed med den, man kendte fra Søndermarken og Skamlings- banken.
Der blev udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Teatrtexpressen, Rebildselskabet og Skørping Sang- og Musikforening (ssmf), der indebar at ssmf skulle stille det nødvendige personale til rådighed for afvikling af operaen i 2002, og at kor og dirigent uden honorar skulle afvikle den planlagte fællessang i forbindelse med arrangementet.
Opførelsen af operaen blev berammet til den 11. august med deltagelse af Den jyske Opera, Aalborg Symfoniorkester, Kim Sjøgren og The Little Mermaids og med Lotte Heise som konferencier.
Forud for afviklingen af dette store arrangement var der udført et års planlægningsarbejde med Finn Svit som koordinator.
Medlemmer af ssmf ofrede mange timer som pionerer ved opsætningen af diverse telte, afmærkninger og skiltninger i hede augustdage op til premieren. Påklædningen og væskeindtagelsen var derefter.
Ved den historiske førsteopførelse af Opera i Rebild Bakker i Kulturkommuneåret 2002 var der omkring 4000 tilhørere.
Skørpingkoret, der var udvidet med medlemmer fra Bælum- og Landsbykoret, sang for på fællessangene, og som firestemmigt kor: Hvor klart dog stjernen ses i nat, I Danmark er jeg født og I skovens dybe stille ro.
Året efter sang kommunale kormedlemmer sammen med orkestret med Tamás Vetö som dirigent Himmerlandssangen, der som omtalt er skrevet af Birthe Arnbak og sat i musik året forinden af Morten Lønborg Friis.
Så fulgte Schultz/Estvads Midsommersang og Saabys arrangementer af Det var en lørdag aften og En yndig og frydefuld sommertid med Christine Hjort Bjerre som solist. Siden hen blev korets medvirken sjældnere, da bedre kræfter trængte sig på.
Efter disse to opførelser var der skabt lovende forudsætninger for en videreførelse af det, der nu hedder Opera i Rebild, og som er en selvstændig forening. Foreningen kan altså fejre 10 års jubilæum i 2011.
Danebodstævnerne 1981-90
Kort tid efter Genforeningen i 1920 blev der etableret tre nye Grundtvigske højskoler i Sønderjylland. En af dem var Danebod i Fynshav på Als. Højskolens navn havde den første forstander hjembragt fra Danskerkolonien i Minnesota, hvor han havde været forstander på den amerikansk/danske højskole af samme navn.
Højskolens drift var den traditionelle med vinter- og sommerhold bestående af unge fra landbefolkningen. Så kom 60´ernes og 70´ernes sociale omvæltninger, der fordrede tilpasning. I 1976 kom musikken for alvor på banen i og med ansættelsen af musik- og kormanden Henrik Svane.
I 1981 afholdt Danske Folkekor det første ugelange sommer- stævne, der i de følgende 10 år blev et populært arrangement for omkring 90 DAFO-korsangere, der hvert år søgte udfordringer i et inspirerende samarbejde med andre sangere og de 2-3 instruktører, der normalt var engageret. Se her
Disse dirigenter var velestimerede korledere og komponister som Erling Kullberg, Michael Bojesen, John Høybye, Erik Sommer, Erik Bjørn Lund, Jens Johansen, Rikke Forchammer, Staffan Lindroth fra Sverige og Sigvald Tveid fra Norge, med flere.
Adskille medlemmer fra Skørpingkoret har været hyppige sommergæster på øen Als, som rummer så megen landskabelig skønhed – og nu muligheden for at dyrke korsangen, samværet og for at skabe nye kontakter – ja, vel også varige venskaber.
April 2012