kaldet Johs. (1934-2000) var et meget afholdt medlem af Skørpingkoret i årene 1987-99.
Følgende beretning beror langt hen ad vejen på en samtale med enken, Hanne Tranum.
Johannes Nielsens barndom udspillede sig i et vendsysselsk landbomiljø. Sangen fyldte meget i hans hjem. Faderen var tillige en habil harmonikaspiller. Man sang mest fra en sangbog, der foruden den danske sangskat, rummede alskens viser. Mange af dem var fra de kendte revyer. Mange af dem kunne moderen uden ad. Johs. blev en eminent sangskriver – gerne på vendelbomål.
Johs. kom i kontorlære, men endte imidlertid snart efter som seminarist i Ribe, da han havde et godt hoved. Det var her, han også lærte at spille på violin og synge i kor – og det var her, han traf sin udkårne.
Efter endt eksamen blev ægtefællerne ansat som folkeskolelærere i Grønland i de efterfølgende 10 år. Også heroppe dyrkede Johs. korsangen.
I 1972 fik han en lærerstilling i Støvring, hvor han en overgang sang i et blandet kor i Støvring, for i 1987 at ende i Skørpingkoret, hvor hans kones søster og dennes mand (Kamma og Finn) i forvejen var medlemmer.
Det var i september 1996 i øvelokalet i Skørping Medborgerhuset, undertegnede bassanger blev placeret mellem Johs. og Henning. Året efter blev Johs. valgt som bestyrelsens PR-medarbejder – et erhverv han udfyldte med den største ildhu og omhu – også som plakatomdeler i Terndrup og Bælum.
I de år boede Hanne og Johs. på et nedlagt husmandssted syd for Store Arden, hvor Johs. plejede sine får, sine høns og sine grantræer. Flere kormedlemmer hentede i nogle år deres juletræer derude på landet hos den flinke mand, som vi kom til at sætte så stor pris på.
Johs. døde i år 2000 af en 2 år varende, uhelbredelig kræftsygdom.